Kender du det med at have en eller anden ting der bare ikke vil virke? Og du så sidder og har lyst til at kyle den ind i væggen. Desperat trykker du på den ene eller anden knap, mens der intet sker, og frustrationen bare bygger sig op indeni? Det kan så være endnu værre hvis der endda står en person og vil have din opmærksomhed samtidig, f.eks. dit barn.

Jeg oplever i al fald tit at det er det der sker med mig. Det presser indeni, til jeg er ved at løbe over af vrede, stress og frustration, og jeg er ved at eksplodere.

Efter at jeg er begyndt “at sidde” (meditere) kan jeg dog begynde at fange mig selv der hvor jeg normalt ville være blevet ved at at banke hovedet mod muren. Jeg tager det som en ting der kan kalde mig tilbage til roen, til at være med mig selv, at vende indad, at tage en pause. Jeg er sikker på at jeg ikke ville være kommet dertil uden ManuVision. Både behandlingen, træningen og så det at sidde. Det er forskellen mellem nat og dag.

Så når der er en pause; hver gang timeglasset på computerskærmen kører, hver gang der er noget der frustrerer dig, noget der ikke virker, når du venter på svar; der har du en chance for at mærke dig selv. Ofte skifter vi så over til at lave en anden ting, og stresser os selv derved. Du kan tage pausen istedet og mærke efter. Hvor er du lige nu? Hvad sker der i dig? Hvor er din vejrtrækning? Vær, her, nu. Det tager så lidt, men giver så meget. Mange små meditationspauser i løbet af en dag nedbringer niveauet af stress i kroppen. Få eventuelt en ManuVision Behandling og kom ned at mærke roen i dig selv.